Kort fortalt handler "Det nye børnesyn" om, at vi nu via forskning ved og anerkender, at barnet fødes med iboende kompetencer til at indgå i kontakt og samspil med nærmeste omsorgspersoner, og at dette livsvigtige samspil og den måde barnet mødes på, får afgørende betydning for barnets fortsatte trivsel og udvikling.

Vi ved også, at denne proces foregår hele livet, og at et udviklingsstøttende samspil kan give nye erfaringer og styrke en positiv udviklingsproces og bryde uhensigtsmæssige samspilsmønstre.

Tidligere tiders børnesyn antog, at det lille barn blev født som et ubeskrevet blad! At barnets liv først begyndte ved fødslen, og at det nyfødte barn nærmest var følelsesløst. Børn skulle ses men ikke høres, og opdragelsesformen var kæft, trit og retning. Børn blev korrekset og irettesat endda med korporlige afstraffelser.

Nu ved vi, at når børn får skældud, stivner deres nervesystem, der produceres stress hormoner, som først falder til ro efter flere timer. Nok stopper en adfærd, men den stopper af frygt ikke fordi, barnet har erfaret eller lært noget, og derfor vil barnet igen og igen få skældud, fordi frygt hæmmer indlæring.

Ved at være den autoritative voksne (ikke at forveksle med autoritær) som fortæller og viser barnet, hvad det kan eller skal gøre, opnås en tryghed og en stemning, hvor barnet får erfaring med at de voksne viser mig vejen frem.

Det kan give udfordringer for en forælder, der i sin egen opvækst blev mødt med korrigering og skæld ud, for når vi bliver pressede, reagerer vi med vores indre modeller for opdragelse. Via videofilm sker en øjenåbner, og langsomt erfares nye opdragelsesmodeller.

Børn har brug for mennesker for at trives og vi ved nu takket være massiv empiri og forskning, at et lille barn og mennesker generelt har brug for andre mennesker for at kunne trives. Langsomt har denne tænkning vundet fodfæste og efterhånden kan neurovidenskabens forskningsresultater bygge bro mellem neurobiologien og neuropsykologien.

Den hollandske undersøgelse og "Styrket Borgerkontakt"

I Holland gennemførte 5 offentlige organisationer i 2008 det første pilotprojekt i Holland.

1. Overijssel Provinsen

2. The UWV (Socialnævnet)

3. Landbrugsministeriet, Natur og fødevarekvalitet

4. Breda Kommune

5. Amersfoort Kommune

De første resultater ved brugen af medierings-lignende teknikker blev publiceret i 2008 og viste følgende effekter:

(a) En tidbesparelse på 23% for borgerne

(b) 20% forøgelse på borgertilfredshed

(c) 20% forøgelse på medarbejdertilfredshed

(d) En økonomisk besparelse på 27%

Den økonomiske besparelse er et resultat af, at metoderne skaber større afklaring omkring indholdet i klagerne og at borgerne i stort tal vælger at trække deres klage. Når dette sker i første (klage)instans får klagen heller ikke en lang gang videre i (anke)systemet, hvor den binder og trækker mange ressourcer og tid. Besparelser på borgerens tid vindes hovedsagligt ved at antallet af høringer (der er en del af det hollandske system) bliver mindre. Borgerne finder relationen til organisationen mere menneskelig, når metoderne bliver taget i brug. De værdsætter den personlige opmærksomhed, måden der bliver lyttet på og det mere løsningsorienteret fokus.

I 2009 blev metoderne testet i godt 20 offentlige organisationer spredt over 16 forskellige offentlige domæner – kommunalt, regionalt og statsligt. Resultaterne af dette større pilotprojekt viste følgende:

• Besparelser i tid & penge på 20-30%
• Klageproceduren standses i ca. 50% af sagerne
• Jobtilfredshed hos de ansatte stiger med ca. 20%
• Sagsbehandlingstid går ned med ca. 20%
• Borgertilfredshed stiger med ca. 20%

KONTAKTOPLYSNINGER